Flere får ADHD- og autismediagnoser, men den genetiske risiko er faldet

Antallet af danskere med ADHD og autisme er steget markant de seneste årtier, men ny forskning fra Københavns Universitet nuancerer forklaringen. Hvor omkring 0,1 procent havde en ADHD-diagnose i 2000, gjaldt det over 3 procent i 2022.

Studiet, baseret på genetiske data fra over 37.000 danskere diagnosticeret mellem 1994 og 2016, viser, at nyere patienter i gennemsnit har lavere genetisk risiko end tidligere.

”Genetik er vores mest objektive vurdering, for sammensætningen af de gener, der forårsager ADHD og autisme har ikke ændret sig de sidste 100 år – så hurtigt går evolutionen ikke,” siger Andrew J. Schork.

Forskerne konkluderer, at diagnoserne i dag omfatter en bredere gruppe med mildere symptomer. Samtidig peger de på en lavere diagnostisk tærskel som forklaring.

”Vores resultater underkender ikke mennesker med ADHD eller autisme. De viser derimod, at den kliniske praksis, diagnosemanualer og samfundets forståelse af diagnoserne er blevet bredere over tid,” siger Sonja LaBianca.

Hun understreger dog, at studiet ikke dækker udviklingen efter 2016, hvor diagnoserne fortsat er steget.

Forskerne mener, at resultaterne kan bidrage til en mere nuanceret debat om psykiatriske diagnoser, hvor både genetik og ændret praksis spiller en rolle.

Faktaboks:

• Studie fra Københavns Universitet (1994–2016)
• Over 37.000 personer indgår i analysen
• ADHD-diagnoser: ca. 0,1 % i 2000 → over 3 % i 2022
• Nyere diagnosticerede har 10–15 % lavere genetisk risiko (ADHD)
• Op til 25 % lavere genetisk risiko (autisme)
• Arvelighed for ADHD og autisme: ca. 80 %
• Metode: polygene risikoscorer (genetiske variationer)
• Studiet viser bredere diagnosepraksis og lavere diagnostisk tærskel
• Data dækker ikke perioden efter 2016